Blog tilegnet Graphos danske kunder, med tips & tricks til brugen af programmerne i Creative Suite pakken: Photoshop, InDesign, Illustrator...

onsdag, august 02, 2006

Brug Photoshops lag og lagkombinationer i InDesign

Nok en af de væsentligste årsager til at benytte photoshopfiler i rentegningen er muligheden for at gøre brug af de enkelte lag og lagkombinationer. I dit InDesigndokument kan du frit slå photoshoplagene fra og til.

Et godt eksempel er samlingen af shortcuts til Photoshop, som jeg tidligere har uploadet til bloggen. Til rentegningen har jeg kun brugt et eneste photoshopdokument, der så til gengæld har masser af lag. Her et udsnit af lagpaletten hertil:


For at gøre brug af alle disse lag i Photoshop er det nødvendigt med en del datadiciplin. F.eks. har jeg navngivet samtlige lag, så de er nemme at identificere, når de skal bruges til rentegningen i InDesign.

Placér din photoshopfil i InDesign med Ctrl + D (PC) eller æble + D (Mac) og vælg fra menuen Object>Object Layer Options eller via højreknappen på din mus (PC) / Ctrl + museklik (Mac) og vælg Object Layer Options fra rullemenuen:


I object layer menuen kan du slå Photoshop lagene til/fra eller bruge Layer Comb indstillingerne fra Photoshop. Med Layer Comb undgår du at huske på en bestemt kombination af lag for en given effekt. Photoshop husker det for dig!


Når du bruger Object Layer Options, så vær opmærksom på det sidste punkt i menuen. Hvis du i InDesign viser et bestemt lag / lagkombination og ønsker at bibeholde det ved opdatering, så afmærk "Keep Layer Visibilities Overrides". Ellers opdateres photoshopfilen med den kombination af lag der var synlige da du sidst gemte/lukkede den.